Bliv vinterklar med urter og kost

Af | 2018-12-04T10:54:42+00:00 21/11/2018|Detox, Ikke-kategoriseret, Immunforsvar, Livsstil|0 Kommentarer

Så er det blevet vinter. Igen. Jeg er ikke så vild med vinter. Jeg holder af varme somre og sol på min hud, men jeg arbejder mest om sommeren, så jeg får aldrig rigtigt nydt den.

Nu er vinteren er på vej, og der skal gang i vitaminer, urter og mineraler. Derfor bestilte jeg to æsker af kosttilskuddet Equitox, der indeholder urter udvalgt med fokus på udskillelse af affaldsstoffer, og to Verimmun, der har urter udvalgt med henblik på at lindre og virke beroligende i tilfælde af irritation i mund og hals.

Verimmun og Equitox på apoteket

Begge kosttilskud kan nu fås på apoteket, og hvis de ikke allerede har kosttilskuddene fra Herba Nordic, vil de helt sikkert hjælpe dig og få det hjem. Tidligere kunne man primært finde dem i helsekostforretninger og på webshops.

Equitox indeholder mælkebøtterod, fjeldkvan, agerpadderok, lindeblomst o er i vegetabilske kapsler fra bark cellulose, så veganere også kan indtage dem.

Kvan er en god urt for maven, og kan afhjælpe fordøjelsesvanskeligheder eller forstoppelse. Første gang jeg tog Equitox, mærkede jeg virkelig virkningen af kvanen, der ikke er så forskellig fra kålens. Men ikke så meget denne gang.

Mælkebøtte har vi jo ofte i haven, og den bidrager til en normal mave- og leverfunktion. Men den smager så bittert, at mange ikke kan holde ud at spise den rå. Padderokke, der støtter nyrernes udskillelsesfunktion, og bidrager til kroppens mineralbalance kan man finde på engen, hvor jeg bor, men det er altså nemmere at tage en kapsel, hvor urterne er i.

Yoga på Fanøs strand

Årsagen til, at jeg tager Equitox, er, at kroppen har godt af en “hovedrengøring” indimellem, og det er hensigtsmæssigt at gøre dette, når man eksempelvis går fra en sæson tul en anden. Derfor går jeg “hovedrent” forår og efterår.

Samtidigt tager jeg Verimmun for at styrke mit immunforsvar oven på en travl sommer, hvor jeg har undervist over 2000 feriegæster i yoga på Fanøs dejlige strand.

Verimmun indeholder lægejernurt, lægestokrose og røllike. Lægestokrose, røllike og jernurt virker beroligende på hals, svælg og stemmebånd, og det kan man jo godt have brug for, når vintertiden og snuen kommer.

Den gode røllike

I mine øjne er røllike desuden god mod stressrelaterede problemer, så perfekt i en stressende periode, desuden virker den opløftende på sindet, når vi går den mørke tid i møde.

Den fremmer en rolig nattesøvn og afhjælper problemer med at sove. Så er man godt hjulpet, når folk omkring en begynder at nyse og blive vintertriste.

Derudover søger jeg for, at kosten er sund og genopbyggende. Hvad jeg anbefaler for at undgå den berygtede mandeinfluenza, eller blot almindelig influenza, kan du læse om i mine bøger “URteKOST” og “PaleoPower”, for man kommer ikke langt med urter, hvis kosten stadig halter.
Når man har styr på en sund kost, er det genialt, at man kan tilføje urter i tabletform, for det er altså de færreste, der får sanket urter selv.

Du kan læse mere om Stinne Berg og hendes syn på sundhed, helse, motion og meget andet på PaleoPower.

Om forfatteren:

Stinne Berg er kostvejleder og bosiddende på Fanø. Hun er forfatter til flere bøger om kost og er desuden en ivrig debattør om emner som sundhed, helse, kosttilskud, motion og livsglæde.