SEX: Er dit parforhold blevet en ”trædemølle”, og er der gået lidt for meget hverdag i den, eller trænger du bare til lidt nyt? Så er du ikke alene.

Parterapi skal jeg ikke gøre mig klog på i denne klumme, men jeg vil se på hvilke urter og andre tiltag, man kan gøre for at undgå skilsmissen og i stedet styrke parforholdet.

Kønsdriften i de vestlige lande er faldende, takket være de mange kemikalier og kunstigt tilsatte ingredienser i vores mad, medicin, brusegelé, tandpasta og selv sexlegetøj!

Få dine hormoner tilbage på sporet, og riv op din sexlyst ved at fjerne de værste sexlystdræbere, der lurer i dit hjem.

Fjerner sexlyst

Sodavand, øl og alkohol kan fjerne din lyst og dine evner i soveværelset. Nogle indeholder brom, som knyttes til mandlig infertilitet, impotens og nedsat libido.

De store sukkermængder i sodavanden giver måske ”her-og-nu-energi”, men de får blodsukkeret til at stige brat, og dermed falde hurtigt igen, hvilket giver træthed.

Industriaffald og kemikalier, der ophobes i fisk, mejeriprodukter og kød produkter kan fjerne sexlysten hos kvinder. Hormonforstyrrende stoffer som polychlorerede biphenyler eller PCB, kan forblive i miljøet i årtier og ophobes i fiskene, så undgå fisk på dåse og dåsemad i det hele taget.

Kronisk stress kan også dræbe libido. Under høj stress sender den kvindelige krop progesteron ind i kroppen og øger “stresshormonet”, cortisol. Cortisol kan faktisk sænkes ved hjælp af sex, men ofte virker det til, at du mister lysten til din partner, og så er den onde spiral i gang.

Spis dig til appetit på sex

Er dit parforhold en kedelig trummerum, så er det ikke noget, du blot skal finde dig i. Du kan selv gøre rigtigt meget ved hjælp af kost og motion. I årtusinder har mennesker brugt fødevarer som elskovsmiddel, for at øge virilitet eller frugtbarhed, øge seksuel nydelse, eller inspirere til troskab.
Forskere kan sætte spørgsmålstegn ved eksistensen af afrodisiakum, men som enhver, der har delt et romantisk måltid, kan bevidne, kan maden tænde en gnist og give lige så meget lyst som et kys.

Montezuma indtog rigelige mængder af varm chokolade, for bedre at tjene sit harem på 600 kvinder. Casanova brugte også chokolade i sine forførelser. Ud over sin status som afrodisiakum, indeholder chokolade flere gode stoffer – herunder antioxidanter, phenylethylamin, theobromin og tryptophan – som udøver kraftige virkninger på nydelsescenteret af hjernen og giver lykkefølelse. Men husk at vælge en med så højt indhold af chokolade som muligt, mindst 80%.

Vanilje virker efter sigende ophidsende på mænd, så kære kvinde, tag et varmt bad, og smør dig i en kropsolie med vaniljeduft (Læg en vaniljestang i en flaske kropsolie og smør olien på den let fugtige hud), eller giv en massage med olien.

Nygifte fik engang leveret en måneds forbrug af mjød, en honningvin, deraf udtrykket “honeymoon”. Og selvfølgelig, når du tænker over det, honning er i bogstaveligt talt et sexet stof – det er skabt af nektar, som bierne indsamler, når de flagrer fra blomst til blomst og bestøver dem, deraf også historien om ”bierne og blomsterne”.

Avocadoer er siden oldtiden blevet tilskrevet elskovsmiddelkvaliteter. Aztekerne, sikkert inspireret af den stemningsfulde måde, hvorpå frugterne hænger parvis, døbte avocadotræer “ahuacuatl” eller “testikeltræ” og forbød jomfruer til at gå udenfor i løbet af høsten.

Parfumefabrikanter udnytter ingefærens varme aroma, når de ønsker at skabe særligt forførende blandinger. Ingefær får blodet til at flyde, helt bogstaveligt, hvilket kan være grunden til, at ingefær er omtalt som et afrodisiakum i Kama Sutra.

Basilikum skulle stimulere lysten til sex i en sådan grad, at soldaterne i Romerrigets hær blev forbudt at spise basilikum forud for et slag. Erfaring viste nemlig, at soldaterne løb hjem til lillemor, når urten havde været på menuen. Ydermere skulle basilikum have en gavnlig virkning på kvinders fertilitet.

Bananens form er ikke kun en typisk fallos, men dens indhold af kalium og B-vitamin øger energiniveauet. Desuden indeholder bananer enzymet bromelain, som menes at øge lystfølelsen og hæmme impotens.

Nødder indeholder mange fedtsyrer, som er essentielle for produktionen af både mandlige og kvindelige kønshormoner, som igen er styrende for vores sexlyst. Hertil kommer, at nødder indeholder aminosyren L-Arginin, som er en vigtig medspiller i blodgennemstrømningsprocessen og dermed har betydning for erektionsevnen.

Figner hører også til gruppen af elskovsføde på grund af indholdet af aminosyre, der øger den mandlige kønsdrift og udholdenhed. Og figner og nødder findes jo altid på julebordet sammen med chokolade.

Æg er et gammelt nordisk frugtbarhedssymbol. Æg påvirker hormonbalancen, de er rige på protein og smækfyldt med B5 og B6 vitamin, som er vigtige for at undgå stress og deraf nedsat sexlyst.

Ginseng, som mange andre urter, menes at virke ved at øge kroppens nitrogenoxid, NO, – ligesom Viagra, og dermed øge blodtilførslen til penis. Men hvorfor bruge kemi, når man kan bruge ginseng? Ginseng synes også at hjælpe kvinder. Ginseng giver folk energi og kan forbedre humøret, og du har brug for energi og udholdenhed til sex.

Ginkgo har været anvendt i traditionel kinesisk medicin i tusinder af år. Ginkgobladeekstrakt bruges i dag til at sætte skub i mentalenergi, afhjælpe Alzheimers, og behandle tinnitus, astma, træthed og seksuel dysfunktion. Nogle undersøgelser viser, at gingko forstærker effekten af NO. Ginkgo er en af de urter, der er temmelig populær. Ginkgo menes at hjælpe med seksuel dysfunktion relateret til piller til antidepressiv brug.

Æg kan styrke sexlysten.

Æg er efter sigende godt for
sexlysten og dermed parforholdet.

Hold din libido Sund

Hvis manglende sexlyst er problemet, så find noget, der tilføjer krydderi til hverdagen, find noget interessant, der stimulerer dit sind, da hjernen er det største kønsorgan.

Og gerne noget sammen med din partner, selvom man jo selvfølgelig også kan samle appetit ude, men spise hjemme.

Men du kan jo også bare lave noget lækkert mad til jer, og bruge løs af de urter, jeg her har nævnt.
Det vigtigste er, at I gør noget sammen!

Foruden at blogge på Herba Nordic rådgiver Stinne Berg om kost, sundhed og livsstil på: Gennem www.sundhedsmissionen.dk og www.paleopower.dk.