Lær at pynte dit hjem med naturens gaver

Af | 2018-12-05T09:33:59+00:00 05/12/2018|Ikke-kategoriseret, Livsstil|0 Kommentarer

KREATIV BOG: Man kan sagtens pynte op uden brug af plastikting og farverigt tingel tangel produceret i Kina for ingen penge. Bogen Naturpynt Dit Hjem giver en række flotte eksempler på, hvordan man skaber sanselighed i ethvert hjem med naturens gratis gaver.

Vil du lære om rå romantik og, hvordan man slipper fantasien løs og laver kreationer, der bjergtager de fleste, så er bogen Naturpynt Dit Hjem det helt rigtige for dig.

Forfatteren Renate Rosenmeier inspirerer med flotte, naturlige dekorationer, der pynter i ethvert hjem.

Tag naturen inden døre

Det handler om at gå på opdagelse i den mangfoldighed af blade, blomster, knopper, strå, rødder og kogler, der ligger derude og venter på at blive brugt.
Alle fire årstider har et overflødighedshorn af smukke ting, der kan bruges – så bogen kan også ses som en lærebog i at gå på opdagelse i den skønne natur.

Tilmed er naturens gaver ganske gratis og bæredygtige i enhver henseende.

Naturen har masser af gode pynteting helt gratis.

Fra Strandvejen til Tåsinge

Renate Rosenmeier, der er forfatteren bag den meget smukke og rigt illustrerede bog, har netop skiftet livet i strandvejsvillaen i Vedbæk ud med Aildgård på Tåsinge.

Forfatteren har været i praktik hos Tage Andersen og har i mange år arbejdet som kreativ stylist og skribent for forskellige magasiner blandt andet Isabellas og Havenyt.

En stor del af Renate Rosenmeiers artikler er udkommet i andre lande, og så har hun selv haft blomsterbutik. Der er derfor god erfaring bag de mange anvisninger i Naturpynt Dit Hjem.

Den kreative multikunstner har desuden også jævnligt kurser i blomsterbinderi og hjælper nye på vej indenfor faget. Hun er på den måde mentor for en hel ny generation af blomsterbindere.

Forlaget Klynggaard

Naturpynt Dit Hjem er endnu en af de handlingsanvisende og kreative livsstilbøger fra forlaget Klynggaard, der har specialiseret sig i denne type bøger om livsstil og “det gode liv”.

Som de øvrige bøger er Naturpynt Dit Hjem indbydende og lækker, hard cover i A4 størrelse og spækket med smukke billeder og kreationer.

LÆS OGSÅ: Kvinde kend din urt.

Du kan i øvrigt følge Renate Rosenmeier på Instagram @renaterosenmeier eller tag et kig på www.natursans.dk.

VÆR MED I KONKURRENCE:

Fra den 30.11 til den 14.12 har du i øvrigt mulighed for at være med i en konkurrence, hvor du kan vinde de to bøger Kend Din Urt og Naturpynt, der som nævnt begge fra Klynggaard Forlag. Du finder konkurrencen på Herba Nordics Facebook-side.

Om forfatteren: