Nordiske lægeplanter

I Danmark og resten af Norden findes en række planter med lægende og helende egenskaber, som vi kun i mindre udstrækning bruger i dag til trods for, at videnskaben i nogle tilfælde kan dokumentere gavnlige effekter af de gamle lægeplanter.

Allerede før vikingetiden brugte man de velkendte og hjemmehørende planter til at læge og lindre med, og senere efter vikingerne kom munkene til med mere fremmedartede lægeurter, der helt indtil moderne tid blev brugt medicinsk. Herba Nordics fokus er dog på de oprindelige, hjemmehørende lægeurter, der er mange tilfælde er blevet helt glemt.

Lægeurter og kosttilskud

Prøv selv at gå på opdagelse i naturen efter nogle af de urter, som Herba Nordic bruger i sine kosttilskud. De lægende planter kan bruges som helsekost i maden eller prøv for eksempel at lave te af brændenælde eller at bruge mælkebøttens blade i salater.

Mange af planterne befinder sig således i det flydende grænseområde mellem kost eller kosttilskud og lægeurter. I sidste ende er udtrykket ”du bliver, hvad du spiser” passende, fordi en varieret kost er det bedste fundament for et godt helbred.

Herunder er nogle få af de fantastiske planter, du kan finde i naturen, og som vi vil skrive om i de kommende måneder:

Vikingernes lægeplanter

Interessen for vikingernes urtehaver er stigende og et godt sted at begynde, hvis man vil vide mere om de planter, som de brugte i madlavning og medicin, er Ribe VikingeCenter.

I vikingernes såkaldte kvangårde findes en lang række spændende lægeurter, der er blevet brugt af dem, der forrettede de religiøse handlinger – goderne og gydjerne. Mange af planterne vekslede mellem at være lægeplanter og fødevarer, og for eksempel kvan er da også en rig kilde til vitaminer og mineraler. 

Aktivstoffer i lægeurter

Mange af planterne indeholder en række aktivstoffer, der har en virkning på den menneskelige organisme, og vidt forskellige dele af lægeurterne har været anvendt – blomst, blade, stængel eller for træernes vedkommende barken.

Aktive virkestoffer, mineraler og vitaminer i de forskellige plantedele spekulerede vikingerne formentlig ikke over. I stedet påkaldte de gudinden Eir, der ifølge Snorre Sturlusons Eddadigte levede på højen Lyfjaberg og var gudinde for lægekunsten. 

Længe før vikingetiden har man dog naturligvis anvendt lægeplanter i Norden. Således er der i Egtvedpigens kiste lagt et bundt røllike, der måske har skullet beskytte den afdøde mod sygdom på rejsen.

Herba Nordic vi gerne bidrage til, at vi igen for øjnene op for de nyttige planter i vores skønne, nordiske natur. Det er imidlertid altid vigtigt at forstå, at hverken kosttilskud eller indsamlede urter fra naturen kan erstatte den moderne lægevidenskab.